Til dig der er “hende dem ekstra”

Jeg ved det egentlig ikke er os to, der er ”noget”. Jeg ved, at det du giver, egentlig ikke er til mig. Direkte. Jeg ved vi ikke har den direkte relation, den seksuelle energi.

Men jeg har lyst til at fortælle dig, hvad du giver mig, på trods.

Jeg kan fornemme sjæle.. fornemme, om de er lyse eller lever lidt mørkt. Om de på trods af gode intentioner, ikke helt står bag det de siger. Førhen, har det spændt ben for en dybere relation end sporadisk leg.

Men ikke hos dig.

Du er lys. Et sjældent stærkt lys. Ærlig. Oprigtig. Sanddru. Du lyser så fint, at jeg næsten kan mærke det som silke på min hud, selv på afstand.

Jeg har sådan lyst til at fortælle dig, hvad du giver mig, gennem det du giver Dan. Jeg ved du ikke er helt der, hvor du til fulde forstår, men du er på vej. Måske dette skriv kan give et lille puf mere på den vej.

Den lyse energi du deler med ham, smitter af herhjemme. Og jeg nyder. Jeg nyder at se dig give ham det er dig. Og jeg ved godt du er ”nr 2”. Og jeg hader det udtryk, det ved du. For du er ikke ”nr 2”. du er dig. Og giver ham lidt af det, der gør at han trives som en fisk i vandet. Jeg giver mit, mig, du giver dit, dig. Forskelligt, men stadig værdifuldt. Og jeg kan mærke på ham, på os, at det er godt. Sundt. Rigtigt.

Og det giver du også mig. En glad mand. Ikke at han ellers er den nedtrykte type smiler. Men det giver lige den ekstra portion lyse energi. Han er på eventyr med dig, og det bringer eventyr til os. En lille bobbel af nysgerrighed på livet, kunsten at være tre, kunsten at være hudløst ærlige, pladsgivende, udforskende. Og selv om jeg er vant til at dele ham, så er det på en måde alligevel første gang.

Og der er du helt perfekt ❤

Jeg ved, at vi ikke har den direkte relation. Vi deler ikke en seksuel tiltrækning, men heldigvis en menneskelig. Jeg nyder vores evne til at kommunikere. Ærligt. Mere og mere ærligt. Og kærligt. For på en sær måde, så rammer du mig lige i hjertet. Med din energi. Din intelligens. Dit temperament, og dine stærke holdninger. Dit ben i næsen. Dit væsen, som på nogen områder virker så genkendeligt, og alligevel så fascinerende anderledes. Og din ærlighed, lyst og den gave du er til Dan. Og mig.

Jeg ved vi hører så mange historier om hvordan det ender galt. Hvordan tre tit er en for mange. Om problemer, uvenskaber, uærlighed og dramatiske brud. Jeg ved din største frygt er, at jeg ikke kan. Dele ham.. At jeg siger jeg kan, men at mine kræfter, evner ikke matcher udfordringen og mine intentioner. Men tro mig, når jeg siger, at en snert af det stjernestøv du spreder over Dan, lander på mig. Små lyse øjeblikke. Og jeg nyder dem i fulde drag. Og netop de stjernestunder giver mig lysten og evnen.

Fordi jeg kan. Så føl dig fri. Fri til at nyde ham, de stunder han er hos dig. Vær ikke bekymret. Nyd. Rør. Hold af og hold fast. Så længe du har lyst, og det giver det, du har brug for. Og jeg er lige her. Hvis noget jeg er, er noget du behøver ❤

Når kæresten er sadist og sadist

Vi var i SMuf i går.. Smil Fyns ungdomsgruppe, der på det sidste er vokset nærmest eksplosivt, og hvor tovholderne er rigtig gode til at hitte på ting, der kan fænge interessen hos de unge, give et socialt netværk og in best cause scenario give en del unge redskaberne til at få gode oplevelser i sm legen/gamet med ligesindede, der forhåbentlig leger sig frem.

Vi var budt indenfor for en aften, for at fortælle lidt om os, vores måde at tænke og udføre bdsm, og det blev en kanon aften ihvertfald for os, og vi nød det meget. Vi var inde omkring rigtig mange ting, og for mig var det en styrke at jeg både har den submisive side og masochisten i mig at dele ud af..

Jeg kan huske, at jeg bl a fortalte om de observationer, jeg har gjort mig i forhold til charmetrolden. Han er et meget lidt begrænset menneske, og det samme er gældende for både hans sadistiske og dominante side.

Jeg ser to sadiste sider i ham. Den ene, er den jeg vil betegne som værende seksuel sadist. Jeg kan huske, at han også havde det lidt svært med ordet “sadist” i begyndelsen, men når manden får stiv pik af at jeg klynker af smerte, så vil jeg vove at påstå han er sadist, og det sagde jeg til ham. Ret simpelt. I dag vedkender han sig gerne titlen, men den har også fået en anden betydning for ham, en anden farve, end den havde i starten. Sadisme er ikke længere negativt i hans optik.

Han nyder brugen at smerte under sex, eller blot som en lille reminder i hverdagen om den der lille ting, der er vores. Skarp smerte, som ikke altid er pleasende af styrke, men som går jeg krymper mig, piver og vækker den helt reelle underkastelse i mig. Magt forstærkende. Den form for sadisme koplimenterer min submissive side. Hans smertepåføring når han er i det “mode”, er mere end min masochiste side kan følge med til, tilgengæld stortrives min subside. Jeg nyder ikke smerten, jeg udholder, og det tænder både ham og mig seksuelt. Jeg kan ikke undvære den smerteform under sex, den øger min tænding, både fysisk og psykisk, og giver et rush når han slipper. Det er den ene form for sadisme jeg ser i ham. Den egoistiske.Jeg giver, han får..

Den form får sadisme mætter ikke min masochist.

Den anden form for sadist, som jeg ser i charmetrolden, er den, der nyder at forkæle og tilfredsstille masochisten i mig. Jeg kan huske, at jeg i går lagde vægt på min oplevelse af en “god” masochist, ikke er betinget af, hvor meget smerte han/hun kan tage ind, men hvor ærlig vedkommende er i sine signaler, både over for sig selv, og over for sin top/sadist. Jeg kan ikke tage meget smerte. Selvfølgelig er alt relativt, men meget smerte er ikke målet, det er rushet. Jeg har brug for rushet, og jeg har brug for ham til at påføre smerten, men på mine betingelser. Det er enormt usubbet, men sådan fungerer det. Jeg har behov for han skubber mig smertemæssigt, men hele tiden nøje afmålt, hele tiden med mit rush som fokus, og ikke hans seksuelle lyst. Jeg har brug for hans dominans i det, jeg har brug for han guider mig igennem, men jeg har også brug for at smerten ikke bliver for overvældende, men alligevel provokerende. Hans behov i det game er egentlig ikke meget fyldende. Han er sadisten, men det er min nydelse af smerten der er i fokus, og ikke hans. Hans nydelse findes i at se mig nyde smerten.

Det game er ikke seksuelt, det er et andet fysisk behov..jeg bliver ikke liderlig, jeg bliver ikke tændt fysisk. Men det giver ro i kroppen. Det er et behov sex ikke kan dulme eller tilfredsstille, ligesom vand ikke kan slukke sult.

Men det er stadig sadisme som jeg forstår ordet. Han dominerer, han fører pisken, han bestemmer i høj grad tempo og styrke, det er helt i hans magt hvad der sker. Men hans adfærd bestemmes af hans ønske om at forkæle, sørge for, min masochistiske side.

Der er kæmpe forskel på de to former for sadisme i mine øjne. Og måske det kan være forvirrende at samme ord dækker over forskellige mindsets. Men jeg syntes begge er dækket fint ind alligevel. Opmærksomhed på hvem det er man præcist står overfor er en klog ting, uanset.

Jeg elsker ihvertfald at min sadist rummer begge sider <3. Og jeg kalder ham glad sadist, med varierende tonefald ;).

Jeg er så stolt af dig..

Jeg har fulgt dig i et år nu..Fra den spæde start, da vi mødtes, aldeles uden for nummer. Fulgt dig, i din udvikling, personligt, seksuelt, i din dominans og din spirende sadisme. Fulgt dig, da jeg endnu ikke vidste, hvad du indeholdte, hvem du var.
Jeg kan huske, at jeg var tiltrukket. En smule frustreret over, at jeg ikke ville kunne følge en mand, der var vanilie. Tiltrukket, men for selverkendende. Så hurtigt din styrke, ro, som menneske, som mand, men vidste, at for mig, var det ikke nok. Kernesunde værdier, empati og indre ro var ikke nok. Jeg må have dominansen og smerten med.
Så jeg holdt afstand. Gengældte din flirt, dine kvikke kommentarer, nød din charme og blide væsen, din opmærksomhed, vores pingpong. Det gjorde foråret lidt lysere. Bragte hygge og latter i en svær tid. Men holdt afstand, for ikke at falde for en mand der ikke kunne bære i længden. Nød vores snakke om alt og intet, genkendte så mange af dine holdninger, og bandede indvendigt over min seksualitet, der gjorde det umuligt.
Mit instinkt må være stærkt. Min underbevidsthed må være mere klarsynet end min forstand. Jeg tog med dig i klub. Måske det her vanilie sex alligevel kunne være hyggeligt, omend blot for en aften. Måske sex på mine præmisser, med min nydelse i fokus alligevel kunne være rart, bare for en aften. Bare for en aften være hvid og ikke sort. Blid, lækkert, underligt og uforståelig tiltrukket af dit sind, og din krop, takkede jeg ja til din invite.
Jeg er sjældent blevet snydt så groft. Der var ikke meget vanilie over vores sex den aften. Der har aldrig været meget vanilie over den energi, vi deler seksuelt. Jeg kan huske så klart og tydeligt endnu, hvor paf, overrumplet og overrasket jeg blev, da du nev mig hårdt i brystvorten. Jeg verfede din hånd væk, var slet ikke i det mindset, det var ikke på dine præmisser, men på mine. Jeg kan stadig huske styrken i dit blik, da du tog min hånd, lagde den ned på madrassen, og med øjnene klart gav udtryk for, at dér blev den. Og det gjorde den. Hvor min hjerne derimod blev af, er jeg dig stadig svar skyldig på. Resten af aftenen var vist mest rent instinkt..
Jeg summede da jeg kom hjem. Overraskelse, forvirring, en vis grad af ekstase. Og med en klar lyst til at udforske dig igen.
I dag sidder jeg i din baghave, og nyder tankerne tilbage på det sidste år.. På den rejse, vi har fulgt sammen. I lørdags, bandt du ikke kun på mig, men også på en anden kvinde. En veninde som tilskuer sammen med mig. Og det slog mig, hvor langt du er kommet, på så kort tid. Du stoler på dig selv, din dominans, dine evner. Du mærker, hvordan en submissiv sjæl følger dig, leder, vækker tilliden, og nyder. Jeg ramtes af en følelse af stolthed. Stolthed over at være din, ny som du er, men så stærk i at følge dig selv. Jeg har mærket dig udforske, langsomt acceptere. Nyde, tænke og gøre. Har altid følt dig lede stærkt, i vores game, aldrig følt dig vakle, eller tøve. Altid har du ført sikkert, og med tiden, har jeg kunnet mærke, du har ført længere og længere ud. Men aldrig har du virket usikker. Kaldte dig naturtalent. Tror nok du hadede det. Men det er hvad du er.
Du fortæller, at du har lært meget. Du er ikke den eneste. Jeg har lært også. Jeg har lært essensen, det vigtige, det afgørende. Jeg har lært, hvad s/m indeholder, når det bygger op, binder sammen og nydes helt ind i kernen af mig. Jeg har lært at heles. Jeg har lært, at sår kan lukkes, uden at nye kommer til. Jeg har lært, hvordan arvæv bliver sundt og smidigt igen, nå rman elskes af en god mand. Langsomt, men sikkert, så heles jeg. Det er en fascinerende oplevelse.
Jeg er din. Helt og fuldt.Har været det længe, nok længere end min bevidsthed har kunnet følge med. Stolt af at være din, stolt af at følge dig.
Tak for det første år elskling.. Lad det blive det første af mange på en uforglemmelige rejse.
Jeg elsker dig

Når det ikke er hans reb…

Vi var til reb hygge i fabrikken, charmetrolden og jeg. Vi vidste et godt stykke tid i forvejen at vi ville være tre afsted, så tænkte tanken at tilbyde den ene af instruktørerne at låne mig som bunny, hvis han manglede.. Kender og holder af ham, så kunne være en super løsning. E-BAY ville have ro til hende, og jeg kunne prøve noget nyt, anderledes. Win win.
Vi kommer derop, glade, i godt humør. Lidt i tvivl om vi har en aftale, men never the less. Snakken går og lige så stille kommer rebene frem. Tøj bliver smidt, og stemningen indfinder sig, lyde af diverse art fylder rummet, stemmer, støn, brum, alt er som det plejer.
Riggeren henter mig, og placerer mig foran ham.. og kan mærke jeg instantly sætter paraderne op. Mærker at han forsøger at lægge dominans i rebet…Med det samme får jeg følelsen af “det kan jeg ikke”. Med det samme kan jeg mærke, at jeg ikke kan give mig hen. Ønsker det ikke. Det der kunne lade sig gøre i teorien, lader sig ikke gøre i praksis. Men jeg kan simpelthen ikke få ord ud af munden.
Jeg ved at charmetrolden er helt ok med andre binder på mig. Jeg ved han er i fuld gang selv, jeg ved han ville unde mig, hvis jeg nød. Og alligevel kan jeg ikke..
Jeg har reb om den ene finger. Jeg mærker rebet stramme om mig, i en binding jeg ikke har prøvet før. Mit sind er splittet, han pakker mig længere og længere ind, og det eneste jeg ønsker er at komme ud. Væk. Jeg ved med mig selv, at jeg er forbi talens kraft, at selvom min hjerne ved det er ok at sige fra, så evner jeg det ikke. Formår ikke at udtrykke den beslutning verbalt, hvor ondt det så end gør mentalt at være i rebene.
Jeg forsøger den rationelle approach. Mærker efter rebene, bindingen, hvad han gør. Forsøger nærmest videnskabeligt at følge med i hvordan han ligger rebene, og husker at jeg konkluderer at det er en virkelig fed binding. Hvis det bare havde været charmetroldens reb..
Og i samme øjeblik jeg har tænkt den tanke, så begynder tårene at trille. Jeg ligger ned. Kan gemme mit ansigt og bare lade dem trille. Indvendig er jeg knust. Ked af ikke at formå at sige fra, ked af at jeg græder over riggerens reb, som er en sød fyr. Ked af den følelse af troløshed, jeg har, og som jeg ved med min forstand er komplet irrationel. Jeg ved jeg græder meget stille. Mange års træning. Og jeg ved at reb kan virke forløsende på den gode måde, så tårer triller, så bebrejder ikke riggeren one bit. Jeg ved den her skod oplevelse ligger helt hos mig, og min egen manglende evne til at sige fra.
Efter alt for lang tid, kan jeg mærke E-BAY har opdaget mine tårer. Jeg har hermetisk lukkede øjne, kan ikke rumme synsansen. Jeg mærker hans hænder over mine øjne, skærmer mig, og beder riggeren binde mig op. “Hun reagerer sådan nogen gange” fortæller han. Og han har for så vidt ret, denne gang er grunden blot en anden end vanligt. Alt for langsomt løsnes de, til trods for at jeg kan mærke riggeren arbejder hurtigt, kan mærke sveddråberne falde. Og alligevel tager det alt for lang tid..
Da jeg endelig er fri, kan jeg bare krumme mig sammen og lægge mig tæt op af E-BAY. Han gør mig altid tryg, og jeg higer. Skal mærke alt er ok.
Det tager tid for mig at vende. Det tager tid for mig egentlig at kunne sætte ord på. Prøver, ved riggeren nok har behov for at vide. Så fortæller, så godt jeg kan, og møder heldigvis forståelse.
Det varer lidt, for jeg er helt i humør igen. Feststemte mennesker hjalp heldigvis en del på det, og jeg fik sluppet oplevelsen på en god måde, med både charmetrolden og riggeren, der gav lov til ord. Men holder mig nok fremover til charmetroldens reb. De er forbundet til ham og mig, og sådan har jeg faktisk lyst til det skal være. Om end andre teknikker og måder kan være spændende, så mister de værdi. Det værdiladende for mig, er, at rebene er hans.. Bottomline..

He gets it!

Som alle kvinder nyder jeg at blive forkælet. Som alle kvinder nyder jeg at få blomster, holden i hånd på strøget, mine smukke blomstersmykker jeg fik i julegave, at han holder døren, at han bærer indkøbsposerne. Alle de ting, som de fleste kvinder finder charmerende, når en mand opfører sig som en gentleman. Det anderkender kvinden i os. Men lige så vigtigt er det for mig, at min submissive side ses. Den er svær at forkæle. Det modstrider på en måde. Jeg har endnu ikke fundet balancen helt, jeg nyder at tjene, være til glæde og gavn, at tage imod er en helt anden lidt mere kompliceret sag..

Men han har fundet nøglen. Nøglen til, hvordan man forkæler kvinden, subben og masochisten i ét hug…

Et simpelt bånd, der giver den skønneste smerte; soft nok til at ramme den lille snert af masochist i mig, skarp nok til at ramme den submissive, og frem for alt, den evige påmindelse om, at han ønsker jeg bærer den, at den minder mig om ham. Uden dét element, visner resten.
At jeg syntes det er supersmukt, enkelt som det er, er en fin bonus ❤

Første gang båret under Oscaruddelingstøsehygge. Fem timers forkælelse, fokus, selvom han ikke var tilstede fysisk. Hver bevægelse, der minder mig om ham, og det vi har, der er særligt, unikt.
Og båret i weekenden, der var fyldt med skønne mennesker, D/s, leg, lir, spas og alvor. D/s på den afslappede måde, 5 par, med hver vores små twist. Uden opstyltede former og regler, skåret ind til essensen af de elementer jeg nyder ved D/s. Fokus på hans dominans, og min underkastelse, i eksakt den form han nyder.

Nu, tre dage senere, kan jeg stadig nyde mærkerne efter lørdagens brug. Små prikker på låret, der ikke kun minder mig om en skøn weekend med os os os i fokus, men også om det faktum at he get´s me. Forstår, hvordan jeg nyder at blive forkælet; hvordan jeg nyder at smerten fra spidserne minder mig om jeg er hans. Sammen eller hver for sig. For en tryghedssøgende sub som mig, er det candy for sjælen. En speciel form for romantik.. men en form for romantik, der rammer alle de elementer i mig, der kan rammes på én gang. Jeg er en heldig kvinde.
He gets me.. and he´s got me <3. Og jeg fyldes af en salig lykke i forårssolen…

En kærlighedserklæring..

Havde en kort, men lidt intens chat med en veninde i dag. En submissiv sjæl, Om jeg gav, hvad hun behøvede ved jeg ikke, men følelsen indvendig efter vores korte chat fylder mig stadig. Den hengivenhed jeg ved hun føler, genkender jeg dybt i mig selv, og følelsen hun efterlod mig med, følger mig stadig. Hendes lyst til at vise hendes hengivenhed og dedikation blev pludselig til min. Følgende er resultatet af vores lille brainstorm, men ikke desto mindre dybfølt;

Elskede charmetrold.. Jeg er dig hengiven fordi,

uanset min sindstilstand, kan du bringe mig ro,
uanset min udfordring, kan du bringe mig tro på jeg kan, med alt for få ord.
Uanset min utilstrækkelighed, kan du bringe mig tillid til dine følelser for mig.
Uanset mine forsvar, bryder du igennem, let og ubesværet blot ved dit nærvær.
uanset min frygt for at miste, kan jeg dele uden at bekymre mig,
uanset mine svagheder, bliver jeg stærk når du er nær.
Uanset mine styrker, kan du gøre mig svag,
uanset mine stunts, gør du mig selvsikker..

Jeg nyder at tilhøre.. men mest af alt, så nyder jeg at tilhøre en mand, der kan vække min hengivenhed som du. Uanset om det gøres med bogstaver i vores chat, ord under vores samtaler, eller handlinger, hvadenten det er over for mig eller andre. Det rammer mig dybt, selvom jeg ikke er målet..

Kys din stolte kvinde, der går det nye år i møde med lys i sjælen, og håbet om kærligheden genskabt..

“Du har simplethen for meget selvtillid”

Ordene kom fra mig i går eftermiddags.. Self sagt med et kærligt smil på læben, og egentlig ment som en drillende kommentar *s*..Svaret var noget i retning af “Kan man have det” ..

Det fik mig til at tænke. Ingen tvivl om han både har charme, selvtillid og lækkert hår. Og faktum er, at jeg var tiltrukket af ham, endnu inden jeg vidste han indeholdt andet end gode menneskelige kvaliteter. Altså inden jeg opdagede hans dominans.

Hans selvtillid har været tydelig lige fra første færd. Og hvis jeg analyserer lidt på det, så tror jeg faktisk det er netop dén selvtillid, jeg har fundet tiltrækkende og sexet. Og stadig gør.

Jeg tror, at netop hans selvtillid, er én af de vigtigste grunde til, at jeg kan underkaste mig. Hans selvsikkerhed gør det langt mere trygt for mig at slippe kontrollen. Jeg har meget svært ved at forestille mig underkaste mig en mand, der er vag i sine signaler, vag i sin ro i sig selv, vag i sin dominans. Skal jeg vælge en anden vej, adfærd, ageren end min egen, skal den der leder mig være overbevist om sin egen kompetence. Og kunne udstråle det. Så kan jeg slippe min egen vurdering, og føle mig tryg i at følge hans vilje.

Så nej, jeg tror ikke man som dominant kan have for meget selvtillid. Når jeg ser mig rundt, og tænker på nogen af de mænd, hvis dominans påvirker mig, de dominante jeg har respekt for, er netop mænd med en rigtig god portion selvtillid. Selvfølgelig blandet med en hel pose af andre menneskelige egenskaber, som jeg sætter pris på. Selvtilliden er blot prikken over i´et. Men en vigtig del i mine øjne..

Jeg ser dog også, at det kan være tricky. Det må som meget andet i D/s ikke være en hovedpude. Det må ikke være en erstatning for min egen selvtillid. Og måske det er der, jeg blev en smule ubalanceret i øjeblikket? Generelt fejler min selvtillid ikke det store. Men de dage, hvor den vakler en smule, hvor tingene driller og jeg tvivler på mig selv, mine egne valg, evner og værdi, så tror jeg den markante selvtillid hos en dominant kan være angstprovokerende og skabe usikkerhed.Det kan også, og det er det fede aspekt, give mig tilstrækkelig ro i sindet, så min egen selvsikkerhed, tryghed, evne til at hvile i mig selv, forstærkes.

Jeg har oplevet det ofte. Især i vores swingerliv. Nye scenarier, nye udfordringer, oplevelser, men hvor tanken om at han var der, har gjort at jeg har været total tryg i det. Hans ro er så tydelig, og selvtillid er så tydelig, at den påvirker mig. Fører mig, uden jeg behøver at gøre andet end at slappe af, nyde, og lade det flyde. Har kunnet mærke jeg har været lidt nervøs,  men i samme øjeblik jeg ser ham, mærker ham, så falder jeg til ro. Og jeg tænker en stor del af den ro han udstråler, bunder i hans selvtillid. Og hvor er det fedt, at kunne slippe, nyde, følge, med en stærk mand i front, med tilstrækkelig tro på sig selv til at han ikke vakler. Det gør ikke jeg slipper ansvaret for en fed oplevelse. Men det gør mig fri nok til at løfte med..

Så jeg er tilbøjelig til at give ham ret; man kan ikke have for meget selvtillid. Bare man husker at blande en masse andre gode egenskaber i drinken også :)..

 

 

Bindedag på Den Sorte Fabrik

Vi har meldt os ind i Den Sorte Fabrik. Fabrikken er et fantastisk sted, beliggende i Lystrup ved Århus. Samlingssted for mennesker med sorte lyster, der nyder sociale relationer, der forstår og rummer den del af mennesket, der ikke er mainstream.
Jeg har gennem andre medier fået en skøn vennekreds, som jeg kan dele mine tanker og af og til også frustrationer med. Helt fra jeg var ny, er jeg blevet mødt med åbne arme af mennesker, der forstår hvilke kampe man kan kæmpe med sig selv, når ens lyst går imod normerne i samfundet. Uendeligt mange timer er gået i deres nærvær, både på chat og irl. Accept, lytten og given tilbage i samtaler. Det er en uvurderlig gave, og jeg havde været uendelig taknemmelig, hvis det havde stoppet der..Mange af de fantastiske mennesker er tilknyttet fabrikken, der giver en naturlig scene for at mødes og få lov at bare være det hele menneske. Rummet..

I lørdags var bondage dag. To skønne mænd har startet det koncept op, glæden ved reb er hos dem så stor, og de har et så gavmildt sind, at de føler et behov for at dele deres viden. Endnu en gave vi med glæde tager imod. Så afsted til fabrikken gik det, for at lege med snor. Elsker af han nyder rebet, og bruger det. Vi arbejder på måtten, rebet og hans dominans virker som altid, han får støtte og hjælp til 2tk´en, en brystbinding, der fikserer armene på ryggen. En binding han nyder, fordi det giver ham mulighed for at rykke mig rundt med et fast tag i rebene. Whats not to love *s*.
En kop kaffe drikkes, snakken går, jeg sætter mig på gulvet, mushi. Skønt at få lov blot at sidde op af hans ben, og føle den indvendige ro det giver. Hans hånd i nakken, håret, afslappet. Af og til deltagende, men for det meste bare.. mit hoved mod hans lår.

Runde to. Jeg bliver igen placeret på måtten. Mig på gulvet, ham stående over mig, snakkende. En fod i ryggen, og roen falder over mig igen. På plads, bare til. Elsker den følelse. Elsker han forstår, når jeg søger den med mit kropssprog. 2kt´en bliver lagt igen. Han har dominansen klart igennem, selvom han bliver hjulpet, selvom snakken flyder mellem ham og underviseren. Jeg er gået ind i mig selv, kan alligevel intet gøre, jeg er fikseret med hænderne på ryggen, bundet til en krog i loftet. Selv hvis jeg havde lyst til andet, kan jeg intet stille op, så jeg slipper egen vilje, tanke, lyst. Lige nu er jeg bare. Jeg ved de binder mine ben. Ved nogenlunde hvilken binding det er, og ved det bliver svært at holde balancen, når målet nåes.. begge ben fikseres så jeg står på knæene, holdt oppe af febet i brystbindingen. Balance er noget, der bliver givet nu. Min hjerne har slået fra. Har lukket øjnene, og nyder bare at være. Kan mærke et reb bliver ført gennem benene. Hører en fjern snak om en knude, men fanger ikke resten. Rebet bliver rettet til, lagt, og begynder pludselig at vibrere. De har tændt en vibrator af en art, og vibratioenerne rammer mit skød, ført af rebet. Magtesløs, både vil gerne og vil ikke. Bliver hjulpet ud af min liderlighed, fordi rebet lige ligger lidt for langt til den ene side, så vibrationerne ikke rammer helt plet. Ved ikke om jeg føler mig heldig eller uheldig, for rammes af liderlighed og lyst, men samtidighed også flovhed over, at tre mænd kigger på mig. Frustration og liderlighed i en pærevælling. At åbne munden og verbalisere er ikke en mulighed, jeg er for langt væk. Kan kun konstantere, og mærke forvirringen i mig selv.
Husker ikke eksakt hvad der sker efterfølgende. Men kan se på billedet, at jeg er blevet bundet fri af krogen i loftet. Kan huske næven i ryggen, der fortæller mig jeg skal blive liggende. Enormt fin løsning for mig. Tror ikke jeg er i stand til andet, husker det ikke, jeg er væk. Salig, men væk. Husker et skarpt lys i øjnene, og et tæppe der bliver lagt over mig, skærmer mig..

Jeg holder fri.. Helt fri. Og er bare.

Hvor længe aner jeg ikke. På et tidspunkt registrerer jeg at han sidder og snakker i rummet ved siden af. Men formår kun kort at holde fast i virkeligheden, og vender tilbage til det mørke der favner mig varmt. Stadig bundet. Ren velvære, summer bare. Og selvom han binder mig op efter lidt tid, så formår jeg ikke rigtig at åbne øjnene. Følelsen sidder stadig i mig. Varm, favnet og helt let.

Elsker efterveerne. Elsker den måde sindet er restartet, forløst. Alt det ansvar, der lå på mine skuldre, der skulle klares, gøres, nåes, er ovre, men først nu er følelsen af at skulle nå noget helt væk. At blive bragt ud af balance, hjælper mig på en sælsom måde til netop at finde balancen igen. Underlig mekanisme, men har accepteret den i mig. Og hvor jeg dog værdsætter at han giver, forstår og gør. Føler mig så forkælet. Er det også.

Og hvor er det skønt at se, hvordan også han bliver favnet, budt velkommen, budt indenfor. Budt på den viden, han lyster, hjælpende hænder, snakke, gode råd og udstrakte hænder. Opneminded bliver han, ny som han er, budt velkommen. Og jeg er glad, glad, glad indeni. Tak for jer ❤

Apport…

Sidder i hans stue.. under hans dyne, trænger til, om ikke andet, at have duften af ham tæt på mig. Han er på job, ude i livet, jeg sidder i det rum, der igår bragte en af de største udfordringer op, mit submissive sind nogensinde er stødt på. Kun én gang tidligere, har mit indre været i oprør, mod den seksualitet jeg åbenbart har.
En sætning jeg i min frygtløshed sagde til ham, dengang i sommers, da vi kun snusede til hinanden, udforskede vores kemi, popper op i mit hoved igen og igen. Tydeligt står den frem endnu i min hukommelse, egentligt mærkeligt, når den sædvanligvis kan være hullet som en si; “Du skal bare slå dig løs, mærk efter i dig selv, hvor dine egne grænser i din lyst er, mine kommer du ikke i nærheden af foreløbigt”..Følte mig på intet tidspunkt udfordret s/m mæssigt af en grønskolling, der først lige begynder at nyde følelsen af summen i håndfladen, og en pik, der bliver stiv af at hive mig rundt i sengen…

Revurdering…

Han bringer tæven frem i mig.. bevidst, eller ubevidst, den må han selv holde styr på, jeg kravler gerne efter ham, på min plads ved hans knæ når han bevæger sig rundt. Adlyder gerne hans knips, nyder at vide eksakt hvad han ønsker af mig, så snart lyden når mit øre. Sidder gerne pænt, står, når ordren til det falder. Knurrer sågar indimellem, når forbud falder. Aldrig uden konsekvens, heldigvis, bare helt intuitive protester mod forbud, når jeg nu har lyst. Instinktiv adfærd. Min tæveadfærd har undret mig, kildret min nysgerrighed, bragt nye tanker om mig selv, selvom jeg knapt har kunnet følge med forandringen. Totalt fascineret af den klarhed, intensitet, hvormed han tager over. Uanset hvilket game, han lyster den dag, har han evnen til at dominere klart, tydeligt, og utvivlsomt. Fascineret af hvordan jeg slipper kontrollen, og overgiver den. Han ved hvad han vil have, og hans udstråling fortæller mig han ved han får det. Eksakt det jeg har behov for, for at min egen hjerne slår fra, og jeg kan blive den krop, der står til rådighed for lyst. Mit kink, min niche, min velkendte favorit. At blive styret, af en fast, kærlig, konsekvent hånd. Den er jeg med på. Den er drevet af gensidig lyst, liderlighed, velkendt, tryg, komfortabel.

Jeg kan ikke sige fra under legen/seancen. Jeg kan ikke, når hjernen har sagt klik, slået fra, nægte ham det jeg ønsker. Indtil nu, har han intet krævet, som var svært at give. Den mekanisme har ikke været skræmmende, den har været tryg, sådan jeg fungerede, og min tillid til ham er enorm. Den tillid er ikke udfordret, ej heller i dag. Jeg er bevidst om den feature i mig, jeg har længe været 100 % klar over, at mødes jeg af stærk dominans i min elskede, så leverer jeg det han kræver, forlanger. Uanset art, om det er smerte, sex, mentalt, krop. Smerte kan være svært at håndtere, især bider han hårdt indimellem, en smerte, der nok giver et rush bagefter, men som er ulidelig i nuet. Det er fint. Det er krop, smerte, det kan jeg håndtere, det er trygt at give. Det er jo smerte. Jeg kender smerte, jeg er tryg ved smerte, smerte er fysisk, om end det rammer centre mentalt. Hos mig, tilhørscentret, især når det gælder bid. For mig er bid besidderisk, belønning, vores, han bider ikke andre. Mit.

Sidespor..

Jeg elsker vores onsdage. Elsker det afbræk i løbet af ugen, hvor vi har vores lille oase, en mulighed for et par timers selskab, og en nat i hans arme. Giver sjældent den dybeste søvn, men det giver mig tryghed, nærhed, kontakt, og for det meste en lille smule sex. Leg, hygge, dominans, smerte, ham, mig, os. Uundværligt, når vores hverdag kræver med børn i huset ellers, og sætter os på nødvendig standby.
Tæven blev kaldt frem igen. Reb i håret, hjernen slukket, kroppen tændt, ord i øret, susen i kroppen, kravlen, nussen, ros, kærtegn. Rod i hukommelsen, har jeg altid, kun glimt når bevidstheden bagefter, men følelsen af tryghed, liderlighed, lyst, hengivenhed hersker, så det er intet problem. Jeg ved har nydt nuet, selvom jeg ikke altid husker hvad der eksakt er sket bagefter. Jeg sidder foran ham, i min egen verden, hører hans stemme, er tryg. Skal lære et nyt trick.. Ok, spændende, min hjerne er på ingen måde skeptisk.
Jeg skal lære at apportere.. Min hjerne vender kortvarigt tilbage. Udelukkende et chokeret flash. Jeg vil gerne være din tæve. Jeg nyder at være din liderlige tæve, jeg nyder du tager kontrollen fra mig, nyder du kan, nyder din lyst i det. Jeg nyder alt vi laver, Jeg nyder at mærke, smage din tænding, nyder det er en treath *smiler*. Jeg er tryg, jeg er din. Men at skulle hente dine sko, med munden, efter du har kastet dem, er en udfordring for mig. Selvom jeg er submissiv, selvom jeg intet kan nægte dig, selvom jeg ikke lyster at nægte dig noget du ønsker, så var dette svært at levere. Jeg gjorde det. Jeg slog hjernen fra, og handlede. Jeg nød min belønning, jeg nød dine kærtegn, din ros efterfølgende. Men jeg er stadig rystet i min grundvold, over det jeg har gjort.
Jeg gav dig, hvad du ønskede. Men jeg er udfordret i det..

En stille aften ;)

Vi.. ok, mest han… har lavet egne reb. Vasket, bundet, forarbejdet, olieret. Og de er blevet super flotte, og rigtig rigtig lækre. Og så er hans lyst til reb jo helt vildt tiltrækkende *smiler*..
Elsker reb, svømmer helt hen instantly, hvis han hiver sin dominans med ind. Det er blevet ret svært blot at øve teknik. Det gik ellers ok i starten af vores tid sammen.
Tilbage til de nye fine reb. Han mente det var vigtigt lige at undersøge, om de kradsede, så jeg blev bedt nøgen, op på briksen, siddende.
Han finder rebene, jeg forsøger egentlig at holde mig tilstede. Det er jo ikke reb, det er en fornuftig undersøgelse af, om de måske lige skal brændes og olieres igen..Men så skal manden undlade at trække vejret ind i mit øre, brumme, lægge energi i rebet.. Han skal undlade at kneppe, slå og tilbyde en dråbe af hans lyst til min tunge. Han skal undlade at lade mig kravle, knipse mig på plads, placere mig på tæppet ved hans fødder, mens han ser tv.
Not fair.. Men hvor jeg dog elsker at han gør alligevel.
Torsdag morgen spørger han så, om rebene kradsede? Må så ind og rode lidt i hukommelsen. Men svaret må blive, ikke nok til at distrahere mig fra ham…

Til stadighed forkælet, forelsket, og lykkelig ..